Re-orientation

What?! Er hun tilbage allerede? Ja, det er jeg nemlig. Her kommer tredje indlæg. Min undervisning er ikke begyndt endnu - den starter først om fire timer, og da jeg ikke har nogen læsning for til den første time, havde jeg lige et hul her, der skulle fyldes. Ps. Scroll ned i bunden for billeder.

Så her kommer min fortælling om min anden dag på 'The Mount,' orientation.

Mandag d. 4. januar var nye studerende og internationale studerende inviteret til infomøde og brunch. Vi internationale/udvekslingsstuderende skulle møde i et stort klasselokale kl. 10. Jeg havde sat god tid af til at finde stedet, men det var slet ikke så svært, så jeg endte med at komme en halv time for tidligt. Story of my life. Det gjorde nu heller ikke noget, for på den måde fik jeg chancen for stille og roligt at snakke med nogle af de andre alt-for-tidligt-ankomne:) På vejen derhen mødte jeg én kvinde ved navn Kholoud. Hun var 39 og fra Libyen. Vi fulgtes ad derhen og satte os sammen. Her mødte vi også en anden international studerende fra Equador. Hun var godt nok ikke ny i år, men var mødt op for at være med til orientationen alligevel og for at møde nogle af os. Der var the og kaffe og småkager, og vi snakkede fint sammen (Ha! mor). Jeg fortalte dem om hvordan vi holder jul og nytår i Danmark - de syntes ideen om ris ala mand lød rigtig skør, men også ret sjov:)

Her fik jeg også snakket med Mahx, som er en af medarbejderne i det international center. Han var kinesisk, og syntes at det var meget sjovt at jeg også kunne lidt kinesisk, haha. De var allesammen meget imponerede over at jeg havde undervist i Kina.
Jeg fik også snakket med Paula Barry - lederen af det international center. Hun var faktisk meget sød og sjov, og havde hørt en masse om Danmark.

Navneskilt og det hele...

Langsomt kom der flere til. Der kom en pige fra Kina, og fire franskmænd, der dog allerede kendte hinanden, så de var lidt svære at snakke med. Da alle var der, tror jeg vi var en 30 stykker i alt. Ikke flere. Og kun 5 - 6 af os var på udveksling. Resten skulle tage hele tages bachelor eller kandidat i Canada.

Da vi alle sammen var her, præsenterede Kay Balite (den international studerende koordinator) sig selv og alle medarbejderne, og fortalte om alle de ting de lavede, samt lidt om hvordan man skulle opføre sig i timerne i Canada. Det var meget rart at vide.

Derefter legede vi en leg, hvor man skulle tage nogle ting op af nogle pose. Fra den ene pose måtte man tage mellem 1 og 3, og fra den anden mellem 2 og 5. Den ene pose var fyldt med slik og chokolade, mens der var skoleting i den anden. Vi måtte beholde tingene bagefter, hvilket var meget fedt. Jeg tog tre stykker slik (blandt andet verdens mindste sneakers-bar - den var nok kun tre centimeter lang!) og et par overstregningstuscher, en kuglepind og nogle post-it bogmærker - yei!:D
Bagefter fik vi så at vide at hvor hver ting vi tog, skulle vi fortælle noget om os selv. Her fortalte jeg selvfølgelig om Kina, og om at skrive og tegne. Det var faktisk en meget fin måde at få præsenteret sig selv - plus gratis ting!

Kl. 11 var der brunch, som var arrangeret af MSVU Student Union - den forening, der repræsenterer de studerende i forhandlinger og sådan, og som står for de fleste af de sociale arrangementer. Det var faktisk ganske god mad. Der var selvfølgelig scrambled eggs og bacon, og frugtsalat, muffins, cookies og sådan nogle mærkelige små bagte ting - jeg fandt aldrig ud af om det var ris eller kartoffelstykker, men de smagte rigtig godt.
Mens vi spiste, præsenterede de sig selv og deres frivillige, og fortalte om alle de faciliteter og arrangementer de havde. Langt de fleste af disse var gratis for os, hvilket jo lyder fantastisk. Blandt andet har universitetet et gratis fitness center, med maskiner og redskaber, og så afholder de dansetimer og yoga klasser og sådan noget. Det tror jeg jeg vil prøve:) Så er der også en pub, hvor de sommetider holder trivia-night og karaoke, og der er en therapy dog, som man kan komme og klappe, samt en fysioterapeut, der giver massage til halv pris for studerende, og så videre. Det lyder rigtig godt, men der var i det hele taget alt for mange informationer til at jeg kan huske halvdelen. Men nu har jeg da i det mindste en masse ting, jeg kan undersøge:)

Efter brunchen fik vi udleveret en pose med lidt gratis ting i - der var en Mount T-shirt , et par kuglepenne og en kalender.
Og så stod den på rundvisning. Vi blev delt ind i to hold med cirka 10 i hver, eller sådan noget.

De næste to timer vandrede vi rundt på hele campus i hælene på to af medlemmerne fra Student Union. Det var to piger og de var vældig flinke. De fortalte og fortalte, og vidste os alle de gode læsekroge, og cafeteriet, cafeen, baren, biblioteket og så videre.
Det er ikke et særlig stort universitet. De har kun seks bygninger og cirka 4000 studerende. Alle bygningerne, undtagen Birches og Westwood - boligbygninger - er forbundet med underjordiske gange eller viadukter, så man stort set ikke behøver bevæge sig udenfor hvis man ikke vil. Det er vist meget smart på de dage, hvor det er rigtig koldt. I dag er det faktisk temmelig koldt - i hvert fald mindst et par minus grader, men jeg hører at det er det samme i Danmark, så jeg skal nok ikke beklage mig;)

Efter rundvisningen endte vi på biblioteket, hvor vi fik lavet vores ID-kort. Jeg ser helt vildt smadret ud på mit foto - jeg anede slet ikke at jeg havde så store poser under øjnene. Øv. Men oh, well, man kan se at det er mig, og det er vel det vigtigste;)

Så skulle vi op til kontorerne og få et klistermærke på vores ID'er, så vi kan køre gratis med busser og færger i hele Halifax. Det er godt nok smart!

Derefter stod den på shopping. Det var kun 4 af os, der rent faktisk boede på campus. Det var lidt trist, for jeg havde regnet med at vi ville være flere. Det havde dog den fordel at vi alle sammen kunne være i bilen og ikke behøvede at tage bussen. Så Aris kørte mig, den kinesiske pige Lauray (aner ikke om det er sådan hun staver sit engelske navn), en franskmand Dion og en franskpige Majorie til Walmart. Det var en meget stort butik, der mindede en del om bilka, men nok var en lille smule mindre. Her kunne vi købe alle de ting vi manglede. Søndag eftermiddag havde jeg lavet en liste, og den vidste sig at være meget praktisk, da jeg nok ellers ville have været skrupforvirret. Så jeg fik købt en dyne, en hovedpude, et betræk, nogle snacks, et par clipclappere til at bade i, noget shampoo og nogle håndklæder, samt lidt andre småting til at pynte midt værelse lidt. Alt i alt blev til til $107, som jeg betalte i kontanter. Ekspedienten så på mig som om jeg var sindssyg - hvilken slags ungt menneske har så mange penge i kontanter?! Jeg blev helt bekymret og bange for at jeg havde gjort et eller andet forkert...

Da vi kom tilbage, skulle vi alle sammen forbi Residence Kontoret for at hente vores nøgler. Jeg var åbenbart ikke den eneste, der ikke havde fået min endnu. Så nu har jeg endelig en nøgle, så jeg kan komme ind og ud og låse efter mig. Det er godt nok en lettelse - en meget rart følelse:)

Så skulle jeg hen forbi madkontoret og få et stregkode klistermærke på mit ID-kort så jeg kan spise i kantinen, men da jeg kom frem var kontoret lukket! Så gik jeg da først helt i panik. Hvordan skulle jeg nu få aftensmad? Jeg skrev til Kay, og heldigvis sagde hun, at jeg bare skulle gå hen til kantinen og sige til dem at jeg ikke havde fået et kort endnu, og så smutte forbi kontoret når de åbnede kl. 9 den næste dag. (Det har jeg så gjort nu, så nu kan jeg frit spise lige så meget jeg har lyst til:P)

I sidste indlæg lovede jeg at fortælle jer lidt om kantinen. Jeg ved godt at det her bliver endnu et laaangt indlæg, men oh well. Folk, der kender mig, ved at jeg ikke forstår at begrænse mig:P

Kantinen hedder Rosaria Dining Hall. Jeg har købt (for rigtig mange penge!) en madordning, der giver mig fri adgang alle ugens dage. Det er en all-you-can-eat buffet. Hver dag har de fem varme retter ét sted, plus burgere og pomfritter og den slags (også all-you-can-eat!). Så er der fri salat bar, fri pizza og sommetider andre italienske retter. Og fladbrød så man kan lave sine egne wraps. Og to slags suppe til aftensmad. Og æbler og appelsiner. Og all-you-can-drink af sodavanad (cola, cola light, cola zero, fanta, 7-up), mælk, kakaomælk, appelsin- og æblejuice, tre slags kaffe, varm kakao, the og iskoldt vand. Så er der desuden også fri dessert bar. Og her mener jeg altså - all-you-can-eat af fire forskellige slags is (med vafler og to slags krymmel), blåbærtærte, muffins, cheesecake, chokolade mouse - indholdet varierer lidt, men der er altid mindst fire ting at vælge imellem. Jeg har ikke rørt dessertbaren endnu. Jeg tror det er lidt farligt, hvis jeg først begynder på det, så indtil videre kan jeg holde mig selv fast på at det kun er til weekenden. Mind you, jeg har kun været her i tre dage, så gud ved hvor længe det holder?:P Men jeg gør da i hvert fald mit bedste for at udskyde faldet så meget som muligt;)
Kantinen er forholdsvis ny, og meget ren og nydelig. Der er både langborde, små runde borde, barborde henne ved vinduet og sådan nogle klassiske diner-båse, hvor man kan sidde med sine venner. Der er en ret god udsigt ud over bugten, med nogle takstræer i forgrunden, og det er faktisk alt i alt et meget hyggeligt sted.
Personalet virker også meget flinke. Specielt én af dem, som jeg er blevet fortalt kaldes Pizza Mike. Han er meget venlig og spørger mig altid hvordan jeg har det, selv når han ser mig på gangen. Det er meget sødt af ham, og så føler jeg mig lidt mere velkommen:)

Jeg er så småt begyndt at falde lidt til. Nu kan jeg rent faktisk næsten finde vej rundt - i hvert fald fra soveværelse til kantine, hvilket er et stort fremskridt. Det var rart at møde alle de venlige mennesker, hvis eneste formål er at hjælpe os. Nu føler jeg mig ikke længere så alene og fortabt. Der er folk her, der bekymrer sig om hvad der sker med mig og hvordan jeg har det. Så ser verden straks mere håbefuld ud.

Om tre timer har jeg min første undervisningstime. Det bliver spændende. Ved endnu ikke helt hvad jeg kan forvente eller hvordan det fungerer. Men det fortæller jeg mere om senere. Så her takker jeg af for denne gang.

Så får I også lige lidt billeder af hvor jeg bor og lidt af noget af Rosaria Hall.

Atriumgården i Rosaria Hall, som er den bygning, der huser de fleste af studenteraktiviteterne.

Søen foran mit hus. Den er frossen.

Min bygning, Birch 2. Den vender mod sydøst, tror jeg nok. Mit vindue er på den venstre side. Der bor 20 mennesker i.

Birch 2 set på lidt mere afstand;P