En (stort set) god uge:)

Ha, ja den titel forklarer jo nærmest sig selv (Kan man sige det på dansk? Mit sprog bliver mere og mere f'd up:P).

Men denne uge var så altså i store træk en god uge, og det her er beretning om den. I skal jo heller ikke tro at jeg går rundt og er ensom og deprimeret hele tiden:)
Sandheden er, at grunden til at denne uge var så god, er at jeg endelig er begyndt at få venner:)

På det helt basale niveau betyder det, at jeg har nogen af spise mine måltider sammen, når vi engang i mellem spiser på samme tidspunkt.
Mandag ved frokosttid stod jeg og var ved at finde mad, da den franske fyr, Guillaume, som jeg vist nok har fortalt om tidligere, kom hen og sagde at jeg bare kunne sidde hos dem. Jeg havde før siddet sammen med ham og spist frokost - i lang tid var han den eneste her jeg snakkede med, og vi var vist begge to lidt ensomme. Denne dag sad han sammen med to af de franske piger, Majorie og Monique(?). Så dem kom jeg så til at sidde og snakke med. Majorie er meget sød - hun var også med da vi var i Wallmart og lader til at gøre sit bedste for at snakke. Monique skulle også med på skituren på onsdag (mere om dem senere), så dér kan vi da få snakket mere sammen. De snakkede dog mest fransk sammen, hvilket jeg godt kan forstå var fristende - det er dejligt at tale sit modersmål når man er på rejse - men det var nu lidt irriterende for mig alligevel. Jeg tog det dog med min sædvanlige stoiske ro og vælger at betragte hændelsen som et stort fremskridt:)

Tirsdag var det min kærestes fødselsdag, hvilket var lidt trist (ikke fordi han bliver gammel, men fordi jeg ikke kunne være der, haha:P). Det var dog også dagen, hvor jeg var til yoga første gang.
Mit medlemsskab i universitetets fitness center, som de fleste af jer nok har hørt om, giver mig gratis adgang til en hel masse forskellige fitness-klasser. En af disse klasser er en yoga-klasse hver tirsdag eller torsdag kl. 19.05. Det skulle jeg da selvfølgelig prøve, når nu det var gratis.
Så jeg mødte op i fitnesssalen om aftenen. Der var allerede kommet 7 - 8 mennesker, alle enten midaldrende (eller ældre) kvinder eller unge piger. Jeg fandt en måtte og instruktøren hjalp mig med at finde en bold - denne klasse var nemlig en blanding af pilates og yoga. Instruktøren var en meget flink midaldrende kvinde, der havde praktiseret yoga i 17 år.
Til min store lettelse opdagede jeg, at jeg hverken var den eneste nybegynder, den sidst ankomne eller den mindst smidige, så det var jo godt. Vi var en fire nye piger nede i den ene ende af salen, der bare kiggede chokerede på instruktøren, når hun lavede en eller anden hård øvelse, og sendte hinanden konspiratoriske/sympatiske blikke.
De første 20 minutter var pilates med bold. Nogle af øvelserne var forholdsvis simple og lette, og jeg kendte de fleste i forvejen, så det var slet ikke så slemt (kun dagen efter, hvor jeg var fuldstændig mørbanket:P). Derefter var der yoga, som var akkurat lige så afslappende som alle folk siger - med den enkelte hasebrækkende øvelse ind i mellem. Bagefter kunne jeg virkelig mærke det i kroppen, og jeg følte mig helt gummiagtig.
Alt i alt var det en rigtig hyggelig time, og det har jeg besluttet mig for at gøre hver tirsdag fra nu af. Sammen med de to gange om ugen, hvor jeg løber, skulle det nok kunne bringe mig i god form.

Onsdag holdt Ashley (den ansvarlige i min bygning) en event om mental health. Det handlede om at bekæmpe tabuer om psykisk sygdom, at bekæmpe stress og ensomhed og andre ting som unge mennesker sommetider lider af. Det lyder kedeligt, men det var det langt fra.
Kl. 20 skulle vi mødes i fællesrummet, som Ashley i dagens anledning havde fyldt med balloner. Jeg kom lidt tidligt, og sammen med en flok andre beboere hjalp jeg hende med at puste balloner op, indtil stuen var helt fyldt. Vi var nok omkring 10 mennesker til arrangementet. Mens vi pustede balloner op, sad vi bare og snakkede, og det var rigtig hyggeligt - jeg fik endelig chancen for rigtig at snakke med de andre, og de virker allesammen meget flinke.

Der boede to afrikanske piger og en kinesisk pige i mine bygning. Kineseren er næsten min nabo. Hun er ikke ret god til snakke engelsk, men det behøver hun såmænd heller ikke - her er så mange kinesere på campus.

Da alle ballonerne var pyntet op, kom Tammy, som er super-supervisoren (en anden studenteransvarlig, der er Ashley's overordnede). Hun fortalte om mental health og sådan og delte blå solbriller ud, hvilket var lidt tilfældigt, men de var da meget fine.

Ashley og Tammy

 Derefter forklarede Ashley reglerne for spillet (for det var nemlig et spil vi skulle spille med ballonerne). I det første spil skulle vi deles op i to hold. Det ene hold skulle sprænge de røde og gule balloner og det andet hold skulle springe de blå og grønne. Man måtte hverken bruge fødder eller negle eller tænder. Så gik vi igang, og sikke et kaos, der dog blev! Der var vi - 12 studerende, der alle var over 19 - og vi hylede og kæmpede for at spring ballonerne før det andet hold. Det var meget sjovt, og åh, hvor vi dog kæmpede med de balloner. Det var skægt at se folk forsøge at masse balloner ved at sætte sig på dem - men vores sofaer er så bløde at ballonen bare forsvandt ned i foret! 

Til sidst vandt mit hold dog, og vi fik de sødeste små skumgummidyr som medaljer.





Inde i nogle af ballonerne var der små papirstrimler med informationer om mental health og nummeret på en mental health hotline, og nogle statistikker og sådan. Dem fandt vi og læste op - denne leg skulle jo gerne have et formål:P

Derefter var der endnu en leg, hvor vi skulle løbe stafet ud i resten af huset, finde en ballon, der var gemt, bringe den med tilbage, og så springe den før den næste på holdet kunne løbe ud. Det var også meget sjovt - her fik jeg virkelig chancen for at gå på opdagelse i Birch 2. Det distraherede mig lidt i min søgen, da jeg pludselig fandt køkkenet og blev helt nysgerrig. Jeg kom også op på tredje sal, hvor jeg aldrig har været før, og opdagede at vi også havde et brusebad foruden karbadet:) Min bygning er i det hele taget bare et stort virvar af gange og trapper og døre - jeg har ingen egentlig ide om hvor noget som helst ligger...

Courtney og Tammy

Vi fik hver lige mange balloner, så Ashley endte med at erklære det uafgjort. Derefter sad vi bare og snakkede i 2,5 time. Jeg sad i en sofa ved siden af Danielle, en anden ny pige i bygningen. Det var meget rart - så kunne vi sidde og være nye sammen, og hun havde slet ikke noget imod at lytte til al min snak (folk, der kender mig, ved at jeg elsker at snakke, og hvis jeg holder det inde for længe så eksploderer jeg:P). Jeg fik også snakket med Ashley, og med Courtney (som åbenbart er min nabo), og med Hope. Vi snakkede bare alle sammen sammen i en stor forvirring, mens vi hørte musik på vores smart tv. Courtney er cosplayer, og hun var kommet til at klippe sin lyselilla paryk skævt, så det måtte Danielle (der er frisør) jo lige fikse:)
Vi fik også arrangeret en Oscar-aften (der var min ide), hvor vi tager fint tøj på og ser Oscar-uddelingen sammen. Det glæder jeg mig til. Jeg har aldrig set Oscar-showet i hele sin længde - kun den forkortede udgave aftenen efter. Denne gang er der jo også to danske nominerede:)

Efter denne aften følte jeg mig tryg ved at sætte mig sammen med Danielle eller Ashley hver gang jeg så dem til frokost eller aftensmad. Her fandt jeg blandt andet ud af at Danielle maler, og så sad vi og snakkede om tegninger og malerier og materialer og sådan noget. Det var rigtig hyggeligt, og vi endte med at bruge en time på at spise aftensmad:P Desværre er det også altid når jeg sidder sammen med nogen - der spiser i et andet tempo end mig, hvilket som regel betyder langsommere - at jeg bliver fristet til at spise dessert. Heldigvis har kantinen også æbler:)

Samme dag, men om morgenen, havde jeg en virkelig sjov time i Contemporary Literature. Lige nu snakker vi om en bog, der hedder Alva & Irva, der handler om to tvillingepiger, der bygger en model af deres by ud af modellervoks. I den anledning havde professoren taget modellervoks med i skole, for han havde opdaget at mange slet ikke vidste hvad det var (plasticine, som det hedder på engelsk, er 'voksen'-modellervoks - den der variant, som man helst ikke må spise). I starten af timen gav han så os hver en lille blok, som vi så kunne sidde og lege med, mens vi snakkede om bogen. Det var rigtig sjovt, og resten af dagen kunne jeg genkende mine klassekammerater på at de alle sammen gik rundt med små modellervoks kreationer i hænderne. Selv slæbte jeg rundt på mit lille blå monster hele dagen, og nu sidder den på min hylde og kigger. Jeg kan faktisk rigtig godt lide den - den giver et strejf af personlighed.
Men i hvert fald - det var en rigtig sjov time:)

Torsdag trænede jeg om morgenen, og snakkede med min kæreste og diverse familiemedlemmer. I Citizenship, Identity and Diversity (min eneste time den dag), fortalte professoren, at der var én i timen, der havde brug for hjælp til noter, så jeg sagde at jeg godt kunne dele mine noter med hende (de er alligevel computerskrevne, så det er jo nemt nok). Efter timen kom eleven hen til mig og vi snakkede lidt om det. Hun ville betale mig $150 (750 kr) for mine noter et helt semester! Det er åbenbart en ting, man gør herovre - køber og sælger noter. Holy F! Jeg ville have gjort det gratis, men det er da rart nok at få lidt ekstra lommepenge:)
Torsdag eftermiddag var der desuden gratis candyfloss i Rosaria, fordi de holder en ugelang 'Winter Festival' for at opmuntre folk lidt her om vinteren. Så havde de forskellige små events og rabatter og uddeling af gratis mad og den slags.

Fredag taler vi ikke om. Den benævnes herefter Dagen Vi Ikke Taler Om. (Det korte af de lange er at jeg vandrede rundt i et forstadsindkøbsområde i 2,5 time i -10 grader, og blandt andet stod og tudede ved et fodgængerfelt. Det var en sort dag.)

Lørdag, derimod, var faktisk en ganske god dag. Efter at have brugt morgenen på lektier (og på at sove - helt til klokken 9!), tog jeg på shopping. Her tog jeg bussen til Halifax Shopping center, som ligger lige ved siden af den Wallmart, vi købte ind i den første dag. Her skulle jeg heldigvis ikke skifte (det skulle jeg nemlig på Dagen Vi Ikke Taler Om), så det var jo en kæmpe lettelse. Nu havde jeg også lært hvordan man kører i bus - man går ind, spørger om buschaufføren kører det rigtige sted hen, og så beder man ham om at sige til, når man er der. Herovre annonceres stoppestederne nemlig overhovedet ikke. Busture er åbenbart kun for rutinerede mennesker, der ved hvor de skal af. Ved busstoppestederne står der heller ikke noget om hvornår busserne kører, så jeg endte med at begynde min shoppingtur med at stå og vente på bussen i 35 minutter. Åh, hvor gør vi altså bare tingene bedre i Danmark!
I shoppingcenteret så jeg lidt på tøj og sådan noget. Det var et ret stort center, med mange butikker, men de var desværre ved at renovere, så det var lidt desorienterende. Derefter gik jeg over i Wallmart, hvor jeg købte de ting, jeg havde glemt at købe første gang - en ny blomst til min vase, en pakke the, en pakke chokolade, en vasketøjskurv og noget vaskemiddel.

Nu sidder jeg her på min værelse, søndagaften, efter en lang dag med lektierlæsning, træning og blogning og chatning. Alt i alt en stille og rolig søndag.
I næste uge kommer Caritas Day - hvor jeg skal på skitur for første gang i hele mit liv. Det bliver spændende, og det er nok hovedsageligt det mit næste blogindlæg kommer til at handle om. Om fredagen er der Snow Man Day, hvor fitnesscenteret af arrangeret en eftermiddag, hvor man kan møde op og bygge snemænd sammen. Det har jeg også meldt mig til, for det lyder mega hyggeligt, og det her campus mangler simpelthen nogle snemænd.