Reading Week + Sugar Moon Farm

Så er jeg tilbage:) Denne gang vil jeg fortælle om min vinterferie, og om mine små udflugter, samt om min tur til en ahornsirup-farm.

Den forgange uge har der været Reading Week her på The Mount. Det betyder at langt de fleste studerende var taget hjem til deres hjembyer og familier, hvilket efterlod campus ret tomt. Det var en smule trist, men jeg overlevede da, haha:) og nu er det også bare endnu dejligere at de endelig er kommet hjem igen:)

Jeg havde tre essays for til ugen efter ferien, plus en bog og et skuespil, så jeg følte ikke rigtig at jeg havde tid til at tage ud på en større udflugt (eller en lille én for den sags skyld), så jeg blev på campus og arbejdede og arbejdede og arbejdede - meget effektivt, skal det lige siges. Jeg fik skrevet mine tre essays - omkring 3000 ord i alt (ja, det er sådan de tæller det herovre. Det svarer til cirka 12-13 sider eller sådan noget).
Dog fik jeg også endelig tid til at læse Red Seas Under Red Skies, min egen bog som jeg læste for fornøjelsens skyld, færdig, og jeg fik også set nogle afsnit af Sherlock. Yei, ferie...

I forbindelse med ferien ændrede kantinen sine åbningstider, så de i weekenden først åbnede kl. 10 og lukkede allerede klokken 7. Det var mildest talt temmelig irriterende, specielt når jeg ikke kan finde ud af at sove længe her, og altid vågner klokken 8 eller deromkring:/
Så mandag morgen kom jeg så for tidligt til kantinen, fordi jeg havde glemt at de var lukket. Så stod jeg der, klokken 9, fuldt påklædt, 5 minutter fra mit værelse, og ved at dø af sult. Det var jeg nu temmelig træt af, for jeg orkede da ikke at gå tilbage til mit værelse og sidde der og glo i en time. Jeg kan nemlig ingenting før jeg har fået morgenmad:/
I stedet besluttede jeg mig for at gå på opdagelse - det er den slags ting jeg gør:P Det skal lige siges, at det var pissekoldt denne morgen og alting var dækket af 30 cm sne, men jeg var varmt klædt på så det tog jeg mig nu ikke rigtig af.
Så jeg gik ud på vejen og ned ad en anden sti, jeg ofte havde kigget på, og derfra op på en stor kælkebakke vi har. Der er dog sjældent nogen, der kælker på den, men den er fantastisk til det. Her var der knædyb sne, så det var temmelig svært at gå og jeg fik sne i støvlerne, men det var sådan en friskhed i luften, og jeg så nogle hjortespor, så sådan nogle har vi også!:)

Jeg trampede hele vejen op ad bakken ved at gå i andre folks fodspor, og så gik det da okay. Oppe på toppen af bakken var der en rigtig god udsigt ud over Halifax og Bedford Bassin. Det var meget imponerende. Heroppe kom jeg også til en murstensbygning, som jeg ofte har siddet og kigger på fra mit vindue, men som jeg ikke anede hvad var. Det viste sig nu, at det var her nonnerne boede. Der var nogle små plakater om dem og deres historiske oprindelse, hvilket også var meget interessant.

Fancy kloster:P

Da jeg gik ned ad bakken igen (selve Mount Saint Vincent), kom jeg forbi vores community gardens - nogle små bitte haver, man kunne leje og så gro selv. De var helt frosset til, men det kunne da være spændende at komme her forbi til foråret.
Helt frossen af kulde gik jeg ned ad bakken igen og ind til kantinen. Her opdagede jeg, at vandet i den vandflaske jeg havde taget med mig, var frossent! Så var det da ikke noget under at jeg havde det koldt!

Onsdag d. 17. februar var det pragtfuldt vejr. Der blæste en varm vind fra sydvest, alt sneen var smeltet og himlen var blå. Vejret var så skønt, at jeg efter frokost (omkring kl. 14) besluttede mig for at tage ind til Halifax Centrum, som jeg endnu ikke havde set. Så jeg pakkede mig en lille taske, og tog bus 90 ind til centrum. Turen tog cirka 20 minutter, så det var jo ikke så galt. Jeg stod af i nærheden af Spring Garden Road, som er den centrale shoppinggade i Halifax.
På vejen dertil kom jeg til en stor kirkegård, der lå næsten lige midt i byen. Her gik jeg ind, for kirkegårde er meget fascinerende. Her kunne man rigtig se Canadas fortid som settler-land, for på mange af gravstenene stod der "Born In Scotland in 1858..." og den slags. Borgmestrene og vigtige folk havde kæmpe monumenter, hvor der stod alle deres bedrifter, og hvordan de havde arbejdet sig op fra fiskere til købmænd og så videre. Der var også rigtig mange Første Verdenskrigsofre - hvilket jeg fandt meget interessant.
Hele kirkegårdskulturen er åbenbart også forskellige herovre. Hjemme i Danmark har hver død person jo nærmest sin egen lille have, mens de her bare lå på rad og række, så tæt at man ikke kunne undgå at 'træde' på deres grave. Jeg lagde også flere steder mærke til hvordan jorden var sunket. Temmelig morbidt.

Gravsten, hvor sønnen er død i første verdenskrig.

 


Jeg havde egentlig tænkt mig at gå ind i Public Gardens for at læse lidt, men de var åbenbart lukket for vinteren, så jeg måtte jo nøjes med at se på udefra. De havde dog en meget flot port og tilhørende hegn;)

Det mest fantastiske hus, der lå i hjørnet ved et vejrkryds. Det så temmelig forsømt ud, men åh, der er en arkitekt, der har haft det sjovt en gang i forrige århundrede:)

Sådan ser forbløffende mange huse ud i Halifax.

Så kom jeg endelig til Spring Garden Road, som måske var lidt af en skuffelse, da jeg havde Strøget derhjemme i hovedet. Det var skam også en fin gade, med mange butikker, men de så måske sådan lidt snuskede ud på den der måde mange ting ser ud herovre. Her var også hvide tiggere, hvilket var lidt overraskende.
Der var også et storcenter, som havde en temmelig speciel arkitektur, men jeg glemte at gå ind. Jeg gik dog ind i en souvenir-butik; sådan én hvor de sælger keramik, sæbe, køleskabsmagneter og sweatere. Det er altid en god ide, hvis man vil se hvilke ting der åbenbart er populære for turister i et område. Jeg købte dog ikke noget, haha, det er jeg da alt for nærig til:P

Endelig kom jeg til det jeg egentlig var gået efter: Halifax Hovedbibliotek. Et gigantisk nybyggeri, der fuldt kunne måle sig med Dokk1. Arkitektonisk var det meget interessant, og jeg kunne ikke lade være med at tænke på Frank Lloyd Wright, da jeg så den indvendig, men det var meget muligt at det var forkert - mor og far, der må i endelig ikke holde mig op på:P
Biblioteket var helt vildt stort - så stort at der næsten ikke var plads til bøger. Der var mange fine læsekroge og computere, og overalt sad der mennesker og studerende. Op gennem de første fire etager var der en central atriumgård, med trapper, der gik på kryds og tværs i bedste Harry Potter-stil. Jeg fik ikke set det hele, men i hvert fald nok til at overbevise mig om at jeg helt klart skal tilbage;)

Halifax Hovedbibliotekt

 

Efter biblioteket var jeg mæt af indtryk for den dag, og da det samtidig var begyndt at blive mørkt, tog jeg hjem.

Søndag d. 21. februar (I min dagbog har jeg skrevet Søndag 21st februar - mit hoved er virkelig ved at blive forvirret:P).
På feriens sidste dag havde Internationalt Center arrangeret en udflugt til Sugar Moon Farm - en ahorn-sirup farm, der lå cirka 2 timer fra Halifax.
Turen kostede $15 = 60 kr. og var inklusiv brunch. Så kl. 7.50 stod jeg klar foran Seton-bygningen, træt og ja, træt, men også spændt, for ahornsirup er jo sådan en Canadisk ting at jeg simpelthen ikke kunne leve med at jeg endnu ikke havde fået smagt rigtigt på det.
Det var kun mig, jeg kendte, der skulle med på turen. Så var der Mahx fra Internationalt Center, samt Ruth fra min bygning - en afrikansk pige, som jeg aldrig har snakket med - og så nogle kinesere. På vejen samlede vi flere folk op, fra andre universiteter, for det var åbenbart en tur de havde arrangeret som en større gruppe. Så vi var cirka 30 i alt, der kørte ud på landet i en hvid skolebus.

Sugar Moon Farm Restaurant

Kl. 10 ankom vi til farmen, der lå ude i skoven - obviously. Det var en gammelt udseende bygning, med røg i skorstenen, og det så meget hyggeligt ud. Indenfor var det endnu mere hyggeligt - en stor, lavloftet bjælkestue, med solide træmøbler og en kæmpe brændeovn/kamin, der varmede rummet dejligt op. Det mindede mig helt om derhjemme:/

Vi fordelte os ved bordene, og fik serveret kaffe og juice. Så kom der først en dame og serverede nogle små sjove boller, der mindede lidt om scones, med ahornsmør til - ahornsirup, der er pisket ligesom smør. Det havde lidt en konsistens som peanutbutter, men smagte helt vildt godt, haha:)

Efter denne lille appetitvækker fik vi serveret morgenmad: to pandekager, to pølser og bønner. Bønnerne havde jeg ikke meget tilovers for, men pandekagerne - yum! Hvert bord havde en stor flaske sirup, og det blev der selvfølgelig gavmildt hældt op af. Og åh, det smagte faktisk rigtig godt. Havde aldrig troet at jeg skulle kunne lide sirup på mine pølser, men det var faktisk rigtig lækkert. Og pandekager med sirup behøver jeg vel næppe beskrive - det er jeg sikker på at mine læsere fuldt ud kan forestille sig;)

Da vi havde spist, gik vi ind i et mindre rum ved siden af, hvor en dame fortalte os om ahornsiruppens historie, og om hvordan man laver det. Hun hed Quita Gray, og var den ene halvdel af det ægtepar, der ejede farmen, der bestod af 80 hektar ahornskov. Hun fortalte om hvordan indianerne var de første til at lave ahornsirup, og hvordan de havde lært nybyggerne at gøre det. Hun fortalte også om ahornsirup-træerne, der åbenbart kun gror på østkysten af Nordamerika. 0,5% af alt verdens ahornsirup kommer fra Nova Scotia. 97% kommer fra Quebec og resten fra USA.
Det var utroligt så meget saft, der skulle til at lave sirup - én flaske sirup svarede til 40 flasker saft, og de kunne kun tappe 0,5-1 L saft pr. træ.
På Sugar Moon Farm gik de meget op i at være bæredygtige, og derfor havde de eksempelvis vandfrie toiletter og brændeovnsvarme. Selve siruppen fik de tappet ved hjælp af et netværk af slanger, der gik fra træ til træ op ad bakken bag farmen. Når saften sivede ud af træerne gennem en lille 'spile' (en slags hane, man borer ind i træet), løb det gennem slanger ned ad bakken til dampovnen, kun drevet af tyngdekraften. Så viste hun os dampovnen, som var en kæmpe ovn, hvor de ledte saften ind og så dampede vandet fra til sukkerprocenten var 60%. Derfra kogte de det for holdbarhed og hældte det på flasker. Dampovnen var brændefyret, og bag skuret havde de et kæmpe brændeskur, der var stakket med brænde, som de selvfølgelig fik fra deres egen farm.
Sæsonen var ikke rigtig begyndt endnu - man kan kun lave sirup om foråret når saften stiger - så der var ikke gang i ovnen. Men hendes mand havde været ude de sidste mange dage og gøre klar.

Efter dette blev vi delt ind i to grupper, og nu kom den del, jeg havde glædet mig mest til: ahornsirup på sne.
Der var nu ikke nogen sne lige nu, så de havde en bakke med knust is som erstatning. Så hældte de en flaske sirup op i en gryde, og varmede det så det blev tykkere. Så hældte hun en stribe ahornsirup på isen, og så skulle man tælle til ti og dernæst rulle den halvstørknede karamelmasse op på en ispind. Og så stod man ellers der med en klat karamelliseret ahornsirup på en pind. Åh, det smagte helt vildt godt, selvom det også var temmelig klistret. Det mindede mig lidt om Dumleslikkepinde, selvom det var en del blødere.

Det smagte skam godt - jeg glemte bare at smile:) Det med både at smile og tage billeder, multitasking, nej det kan jeg åbenbart ikke finde ud...;)

Da alle havde fået sig en ahornslikkepind og haft mulighed for at komme forbi souvenir-butikken, tog vi hjem igen. På vejen stoppede vi ved Earlstown General Store, som var en gammeldags butik, hvor de solgte alle mulig underlige ting, blandt andet beef jerky (tørret oksekød), traditionelle kager, pølser og is. De havde også en masse sjove produkter til at style skæg med, hvilket mildt sagt var lidt underligt. Jeg endte med at købe en stykke lakrids - ja, jeg ved det godt, nærig - fordi det var første gang jeg havde set lakrids herovre, og det mindede mig om derhjemme.

Og ja, mor, det er en frøstand - nej, mor, jeg købte ikke nogen:P

 

Jeg kom hjem til en ordentlig bunke lektier, og fik arbejdet og arbejdet videre ind til kl. 23 om aftenen, hvor jeg virkelig var begyndt at blive træt.
Og så var det pludselig mandag, og 'ferien' var ovre. Jeg kunne virkelig godt trænge til en pause nu...:P
Men alle mine nye venner begyndte at komme hjem, så det var jo skønt at få indhentet det forsømte, og hørt om alt hvad de så havde lavet (eller ikke lavet) i deres ferie. Jeg er åbenbart én af de eneste, der har arbejdet hårdt:P Anyways, nu er jeg dejligt foran, for denne uge i hvert fald.

Det var så februar der gik dér. Puha, som tiden dog flyver af sted. Det er slet ikke til at fatte. Om 70 dage kommer jeg hjem. Det er jo egentlig ingenting. Om 60 dage kommer mor og far:D Yei! Er så spændt, at jeg slet ikke kan lade være med allerede at begynde at planlægge alle de ting, vi skal se. Men... 60 dage endnu. Og derimellem kommer tre researchopgaver, fire skriftlige eksaminer og cirka 10 bøger...
På fredag er der en kæmpe fest på uni - Mardi Gras. Den skal jeg selvfølgelig med til:) Og på søndag er der Oscar-aften her i min birch, så jeg for første gang kan få set oscar-uddelingen i sin helhed, og det ikke engang midt om natten. Det bliver nok det jeg kommer til at skrive om næste gang, men ved ikke lige hvornår jeg får tid til dét.

Et lille livstegn:)

Jep, jeg er her skam stadig. Men åh, tiden flyver af sted når man er begravet i lektier og sociale events, og så glemmer jeg jo lige at skrive hjem:P
Denne gang vil jeg fortælle lidt småtterier om nogle forskellige ting. Blandt andet vil jeg beskrive universitetspubben, nogle af mine nye venner, samt den dag vi fri snefri.

Universitets pub hedder Vincent's Pub (som i Mount Saint Vincent University). Den ligger i Rosaria-bygningen, lige neden under kantinen. Det er faktisk nogle temmelig store lokaler, og indrettet som en rigtig pub. Der er en rigtig bar disk med høje stole, en milliard flasker og sodavandssprøjter. De sælger også snacks som sandwiches og nachos. Desværre er de også ret dyre:S Slet ikke så dyre som danske diskoteker, men en del dyrere end fredagsbaren derhjemme - det hænger nok sammen med det faktum at pubben er privatejet, og ikke non-profit:/ Blandt andet koster en breezer-agtig ting $4 = cirka 20 kroner.
De har en autentisk jukeboks, hvilket er ret sjovt:P De fleste gange når der er fest har de dog en DJ-pult og så er Aris (fra International Center) DJ. Der er mange små og store borde, og billiardborde og sådan noget - og så er der selvfølgelig også to store skærme hvor de viser hockey:P Dét er forresten slet ikke en stereotyp:)
Fordi de fleste har fri om fredagen ligger alle festerne torsdag aften, hvilket mildt sagt er en smule træls for de af os, der har timer fredag formiddag:S

Fredag d. 5. februar holdt de et bingo-arrangement i pubben. Det tog jeg til sammen med mine nye venner Danielle, Brody, Bailie og Evan, samt nogle flere af Bailies venner - alle sammen unge fyre. Det er sjovt, men jeg er åbenbart én af de ældre heromkring:P De er alle sammen sådan nogle små pusser på 20 år;)
Det var bingo på amerikansk maner. Man købte sådan nogle aflange hæfter, hvor der var tre små spilleplader på hver stykke papir - det gav 15 spil pr. hæfter. Jeg købte to hæfter for $10 = 50 kr. De spiller bingo lidt anderledes end os - pladerne havde fem felter på hver led, og over de øverste fem felter stod der B-I-N-G-O, og når tal så blev råbt højt var det B1 eller N23 eller O69 osv. Så var det nemmere at finde tallene, som ellers stod i noget nær en pærevælling.

Til at markere tal havde vi sådan nogle sjove tusch-flasker, kaldet daupers, som lavede nogle røde/grønne/blå aftryk med (en meget stærkt afsmittende!) farve. Hver spilleplade blev kun brugt én gang. Så spillede vi om hvem der først fik to rækker af fem felter, uanset hvilken led det var på.
Forrest i lokalet stod der et podium, hvor der var en mand med en mikrofon og en dame som drejede hjulet med små bolde med tal på. Manden var meget sjov og gjorde det til et helt entertainment-show. Vi havde det simpelthen så sjovt. Først snakkede vi lidt, men når først spillene startede sænkede stilheden sig efterhånden, mens folk sad med deres tuscher klar til at markere. Det var faktisk rigtig godt at spille bingo - det er jeg trods alt ret god til:P Og jeg vandt faktisk også denne gang. Jeg blev sådan helt forvirret, men fik da alligevel udbrudt bingo. Det synes calleren åbenbart ikke var højt nok, så før jeg kunne komme op og få min prøve skulle jeg råbe "BINGO!" ud over hele salen. Tror lidt det blev overraskede over hvor meget kraft jeg faktisk kunne lægge i stemmen:P
Hvad jeg vandt vælger jeg ikke at fortælle mine uskyldige læsere, for det var en temmelig uartig præmie...:P

Jeg har lidt efterhånden fået et sædvanligt slæng:) Danielle er ny her ligesom mig, hvilket jeg nok har nævnt tidligere. Brody er temmelig ung, men meget frisk og interesseret i politik, så det skal vi altid snakke (eller skændes om) når han er her. Evan er også engelskmajor ligesom mig, så vi kan snakke om litteratur, hvilket er meget rart. Bailie er journalist-studerende, og meget sød og venlig. Desuden snakker jeg også en smule med Ashley, når vi støder ind i hinanden.

Fra venstre: Evan (så sur ser han altså ikke ud i virkeligheden), Danielle og Bailie. 

Vi er begyndt at sidde og lave lektier sammen, enten i køkkenet eller i loungen. Her den anden dag sad vi nede i køkkenet i flere timer, hver med vores lektier - selvom Danielle nu havde én af de der mega seje malebøger, som hun arbejdede på. Det var meget hyggeligt at vi bare kunne sidde der i relativ stilhed og arbejde, med the og snacks.
I onsdags sad vi nede i loungen og så præmiervalget i New Hampshire. Bailie's kæreste, Brandon, kom, og han er økonomi-studerende og åbenbart temmelig kapitalistisk, så ham og socialistiske Brody havde en temmelig heftig diskussion, som jeg også kom med mange danske input, haha. De synes alle sammen Danmark lød ret fantastisk, måske bortset fra Brandon, der synes vi lød temmelig vanvittige:P

De sidste to uger har vi været en del af Green Challenge, som er en konkurrence mellem de forskellige residences (Assissi, Birches og Westwood) og også mellem de forskellige universiteter i Halifax om hvem der kan spare mest strøm. Så vi har alle sammen skulle skrue ned for varme (som er elvarme) og slukke de fleste lamper og sådan noget. Det har egentlig været meget sjovt - specielt for mig, fordi Canadiere åbenbart er ret dårlige til at huske at slukke lyset, hvilket jeg jo har fået ind med modermælken:P
Som en del af dette spareforetagende foreslog jeg at vi skulle se en film sammen, for mange mennesker i ét rum bruger jo mindre strøm en mange mennesker i mange rum. Så vi holdt en lille filmaften fredagaften, hvor vi sad i loungen pakket ind i tæpper og sweaters, i mørke, og så "Friends With Benefits." Det var faktisk rigtig hyggeligt, og den første gang jeg rigtig hang ud med Evan og Bailie.

I forbindelse med klima-udfordringen skulle vi også skrue vores varme ned på 19 grader. Det tog mig lidt tid at finde ud af hvordan termostaten virker, men nu tror jeg jeg har det. Uheldigvis faldt dette sammen med den seneste snestorm, så her er bare pissekoldt! Er vist også gået hen og er blevet en lille smule forkølet:S Oh well, what we don't do for the environment...:P
Her i mandags var der en snestorm - i medierne kaldet en snowicane (Snow + hurricane:P). Den var sat til at ramme klokken Halifax kl 13, så alle offentlige bygninger og skoler blev lukket. Mit universitet valgte at strække den til kl. 15 med lukningen. Mange af de studerende og professorerne bor langt væk, og det er svært at komme frem og tilbage med sne på vejene. For os, der boede på universitetet, var der nu ikke rigtig et problem.
Jeg havde time fra 13.30 - 14.45 og igen fra 15.00 - 16.15. Den sidste time vidste jeg var aflyst, men den første var åbenbart også aflyst. Dette opdagede jeg dog først, efter at jeg havde siddet og ventet efter frokost kl. 12 og så fem minutter ind i timen, hvor der stadigvæk ikke var dukket nogen op og jeg besluttede mig for at tjekke vores forum. Der står det så med store røde bogstaver at denne time også var aflyst. Nå. Det var endnu ikke rigtig begyndt at sne, så jeg gik hjem og lavede lektier (ja, jeg er et trist menneske:P). Omkring kl. 15 begyndte sneen rigtigt, og i løbet af de næste 5 timer faldt der 30 centimeter. Det var ret vildt.

 
Al denne sne faldt på en eftermiddag og nat.

Den næste morgen var timerne også aflyst, men jeg havde dog ikke nogen timer dér, så det var jo lige meget.
Men nu er hele verden dækket af sne endnu en gang! Netop som vi ellers lige troede at det måske ville til at blive forår (og med 'vi' mener jeg mig, Guillaume og Marjorie, de naive udvekslingsstuderende:P).
Der er dog også kommet lidt godt ud af al den sne. Mange steder er den nemlig fyldt med dyrespor. I går så jeg noget jeg er temmelig sikker på var egernspor, og her til morgen så jeg rævespor. Det var bare sådan en lettelse at se beviser på at der også lever levende dyr her, udover de infernalske krager. I går tror jeg faktisk også at jeg så en ørn (det er det i hvert fald, når jeg fortæller historien:P). Den var stor og sortbrun, og havde noget hvidt ved benene, men om det var dens ben eller noget den holdt kunne nærsynede mig ikke se;)

Den her uge og den næste er vores sædvanlige yoga-instruktør på ferie, så vi har en anden instruktør. Hun er helt vildt med pilates, så det er det vi laver mest af. ÅH! Hvor er nogle af de øvelser altså hårde! Vi grynter og sveder, men holder beslutsomt jamren inde, bortset fra når vi lige sender hinanden sympatiske blikke. Jeg begynder efterhånden at lære alle de engelske navne på musklerne, hvilket er lidt en lettelse. I begyndelsen havde jeg været helt blank, når instruktøren sagde: "Lift those glutes off the mat." Det betyder 'let røven':P
Jeg er begyndt at løbe en halv time inden jeg skal til yoga, så det meste af tiden er jeg helt rød i hovedet, når jeg kommer ind i lokalet.
I går stod instruktøren (en meget sød og frisk dame) og ventede udenfor døren, fordi der var en anden klasse i gang. Der var også en anden pige, som jeg så stod og ventede med, og på den måde faldt vi i snak. Hun hed Morgan Ann, hvilket vi begge to synes var meget sjovt. Jeg kendte hende godt på en måde - vi havde trods alt gået til yoga-lates sammen de sidste mange uger, men nu fik vi snakket. Det åbnede op for en hel ny interaktion til yoga, hvor vi ud over sympatiske smil og blikke nu også kunne snakke sammen:). Det var meget hyggeligt. Jeg holder faktisk rigtig meget af de her yoga-timer.

Puha, det bliver et langt indlæg det her!:P Det må I sandelig undskylde, men hvis I har holdt ud så længe, går det nok;)

Til slut ville jeg også bare lige fortælle at jeg ville til at købe min flybillet hjem den anden dag, da de er rigtig billige nu. Først skulle jeg dog lige tjekke min bankkonto. Hm. Der har åbenbart været en el-regning i denne måned, så jeg havde lige akkurat ikke råd til at komme hjem. På grund af noget bøvl med min forhåndsgodkendelse har jeg heller ikke fået min rejselegat endnu, hvilket også er temmelig irriterende, for det havde jeg regnet ind i mit budget, der overhovedet ikke har holdt:S  (Det er dog blevet fikset nu, så jeg får de 6000 kr. udbetalt hurtigst muligt, så jeg skulle gerne kunne komme hjem:P)
Så, da jeg nu ikke kunne købe det jeg havde tænkt mig, endte jeg med at gå i boghandleren og købe resten af mine skolebøger. (Haha, jer der kender mig, havde nok regnet med at jeg ville til at sige noget andet:P). Så jeg fik købt 8 bøger for $173 = 826 kr. Nu har jeg alle tyve bøger, hvoraf jeg allerede har læst de første 7).

Og med de ord vil jeg slutte af for denne gang. I næste uge har jeg Reading Week - en uges ferie til at lave lektier, eller, som de fleste i min bygning, tage hjem og holde kontakterne ved lige. Campus bliver ret tomt, men jeg tvivler på om jeg vil opdage det, for jeg har tre essays, en bog og et skuespil for til ugen efter...:/