Work, work, work, work, work... og så slap lidt af en gang i mellem:P

Så, lidt over en måned senere er jeg her igen:) I sidste indlæg fortalte jeg om alle de ting, der ventede mig i eksamensperioden, og i dag har jeg netop afleveret min sidste opgave. Nu venter eksaminerne i næste uge - fire eksaminer fordelt på fem dage.
Jeg afleverede den første opgave d. 22. marts - den fik jeg tilbage med 'Amazing' skrevet i margin:) Så havde jeg én den 30. marts, 6. april, 11. april og den sidste nu her i dag kl. 12. Puha! Det er helt mærkeligt nu, ikke at skulle sidde oppe hele morgenen, dagen og aftenen og arbejde på opgaver og min tegning.

I Shakespeare's Contemporaries havde vi mulighed for at lave vores research project som et stykke kunst, og det var vi fire, der valgte at gøre. Så skulle vi finde et emne til ét af de skuespil vi har læst i løbet af semesteret, og lave research, men vi skulle kommunikere vores research i form af et stykke kunst, med en tilhørende opgave, der beskriver researchen og hvordan den er indkorporeret i billedet. Mit projekt blev meget detaljeret og gennemført - med det resultat at opgave var sådan cirka alt for lang, og tegningen tog 60 timer...

Min lille læsekrog i bibliotekets stillesal.

Sidder i køkkenet og tegner.

Mit sidste essay i Canada, afleveret i dag kl. 12. 

 Så de sidste to-tre uger er jeg kommet hjem fra skole, har arbejdet på mine opgave til kl. 18, spist aftensmad og så siddet og tegnet fra 19 til midnat. Hver dag. Projektet skulle afleveres i mandags, så søndag aften sad jeg oppe til kl. 2.30 om natten for at nå så langt at jeg kunne gøre den færdig næste morgen. Danielle, Evan og Brody sad sammen med mig, så det var faktisk rigtig hyggeligt. De var også stressede over deres opgaver og andre ting - hele campus er virkelig fyldt med stress hormoner! Her fik jeg også et lille glimt af Canadisk historie og kultur, for der udviklede sig en højtrystet diskussion om hvorvidt det var okay at britterne smed franskmændende ud af Nova Scotia. Danielle og Evan er af acadisk afstamning (fransk), mens Brody er af britisk, så det var meget personligt for dem.
Men jeg blev bogstaveligt talt færdig med min tegning 15 minutter inden timen. Det var virkelig stressende, men faktisk også ganske afslappende - en anden slags lektier, der var en rar afveksling, og ganske meditativt. Jeg fik endelig brugt mine grå tuscher som jeg fik af mor og far i julegave, og effekten blev faktisk ganske interessant.

Mit projekt handler om renæssance-skuespillet The Spanish Tragedy af Thomas Kyd. Det er en hævn-tragedie, hvor en mand bliver myrdet, hans elsker tager hævn ved at elske en anden mand, den anden mand bliver myrdet af de samme mænd, og hans far og kvinden tager hævn på morderene. Everybody dies. Her researchede jeg også en masse små renæssance-emblems - symbolske afbildninger af abstrakte koncepter og ordsprog, som jeg så brugte til at kommunikere mening.

Så fordi jeg har været så travlt optaget, har jeg faktisk ikke lavet så meget andet. Jeg har dog gjort mit bedste for at tage tid til det sociale, og her i de sidste par uger er vi begyndt at spille bønnespillet; mig, Danielle, Bailie og Brandon. Brandon er økonomi-studerende, så han elsker det her spil, selvom det ikke er lykkedes ham at vinde endnu;)
I går aftes havde vi en rigtig hyggelig aften, hvor vi sad i loungen - Evan og Courtney var der også - og så spillede vi ellers bare bønnespillet hele aftenen, da vi ikke kunne koncentrere os om vores lektier længere;)
Der er kun 19 dage til jeg kommer hjem, og 9 dage til mor og far kommer:D, men selvom jeg glæder mig rigtig meget, så er det også ret trist. Jeg kommer virkelig til at savne mine nye venner her i Canada:/

De næste to uger er eksamensuger her på MSVU. Det virker super komprimeret, sammenlignet med derhjemme hvor vi har måneder, men de forventer selvfølgelig også en del mindre her. Eksamen tæller kun for 25-50% af den samlede karakter, så det er ikke jordens undergang. Men overalt på gangene og på biblioteket sidder der studerende og sveder over store bøger og blanke dokumenter. Biblioteket har udvidet deres åbningstid, så de har åbent til kl. 2 om natten, for dem der virkelig har travlt, og de har åbnet en ekstra cafe så folk kan få deres kaffe;)

Det bliver svært at få tid til at være sammen, men i dag tog mig, Danielle og Amy os tid til det. Da Amy var færdig med sin eksamen mødtes vi og tog bussen ned til byen. Danielle kendte end butik, der hed The Black Market, som jeg simpelthen var nødt til at se, og så gjorde vi et helt lille eventyr ud af det.
Butikken var en rigtig hippie-butik, fyldt med farverige smykker, tørklæder og røgelse. Det var helt fantastisk:P Der var så mange små nuttede sølvsmykker og sjove ørenringe, at jeg vist kom til at gå lidt amok;) Jeg fik brugt $60 (300 kr), men det var så sandelig også det hele værd. Jeg købte to par ørenringe, hvor det ene var i sterling sølv, og så købte jeg også nogle vedhæng til mit armbånd, så jeg også har lidt fra Canada. Her købte jeg (selvfølgelig) et ahorn-blad i sølv, samt en lille hvalehale. Derudover købte jeg også nogle gaver til folk, men dem fortæller jeg selvfølgelig ikke om her;)

Bagefter gik vi ned til havnefronten og gik en tur langs havet. Det var en rigtig smuk dag - den første i lang tid, med høj solskin, blå himmel og en mild brise. Det virkede virkelig som et hyggeligt område, selvom det desværre var udenfor sæsonen, så mange af de små turistbutikker var lukkede.

Vist nok en retsbygning.

Mig, Danielle og Amy på færgen til Dartmouth. Det er altså jakken, der får mig til at se tyk ud:P

Halifax havnefront, set fra Dartmouth. Ikke helt lige så imponerende som Shanghai, men da ganske pænt:P

Vi tog færgen over til Dartmouth - den anden halvdel af Halifax, eller en slags forstad, nabo-by-ting. Her blev Danielle og Amy ved med at insistere på at man altså ikke skulle komme efter solnedgang, men det var også stadigvæk højlys dag, så vi var 'sikre';)
Vi gik langs havet her, og kom til et område hvor der var nogle pakhuse, som nogle unge mennesker havde fået lov til at male grafitti på. Der var faktisk nogle af dem, der var rigtig gode.

Omkring kl. 18.30 var vi ved at være ret trætte, ømme i fødderne og sultne, så vi begav os hjemad. Det var jo en laaaang tur tilbage igen, så den var 20 før vi endelig kunne sætte os i skolens kantine med nogle burgere og pomfritter - det eneste de serverer så sent.
Vi var lige ved at falde i søvn ned i maden, men det havde nu været en rigtig god eftermiddag, og en god lille pause til opladning inden den svære eksamenstid begynder. De næste fire dage skal jeg bruge på at læse op, og i næste uge bryder helvede løs. Ej, det er nu ikke så slemt (jinx). Min shakespeare professor holdt en ekstra lille time for os, der gerne ville forberede os lidt mere, så vi brugte et par timer på at sidde og gennemgå en eksamensopgave og snakke om hvad man kunne gøre for at få flere point. Det hjalp faktisk rigtig meget, og fordi de fleste af mine eksamener minder om den, er jeg ikke sååå nervøs længere. Det skal nok gå. Og eksamenerne tæller alligevel kun for højest 30% af min samlede karakter, og fordi jeg har gjort det så godt i timerne og i de andre opgaver, er jeg ikke i fare for at dumpe, og det er jo egentlig det eneste jeg behøver bekymre mig om. Men det er nu alligevel rart at gøre sit bedste.

Jeg undskylder igen at det skulle tage mig så længe at skrive igen, men som I kan se har jeg haft travlt. I den næste uge får jeg endnu mere travlt, men måske vender jeg tilbage igen, når mor og far er kommet herover:)

Så en flok dådyr på vejen hjem fra skole ved højlys dag i går!

Sne i april... fordi Canada.